Pia Tafdrup

Pia Tafdrup debuterede i 1981 med Når der går hul på en engel. Siden har hun udviklet et stort lyrisk forfatterskab, præget af sanselighed, stærke billeder og et rytmisk, musikalsk sprog. Hendes digte kredser om forholdet mellem menneske, krop, natur og sprog. De undersøger temaer som kærlighed, død, erindring og erkendelse.

Hun har arbejdet systematisk med sanserne i flere samlinger, bl.a. Smagen af stål, Lugten af sne, Synet af lys, Lyden af skyer og Berøringen af hud. I andre værker som Dronningeporten, Hvalerne i Paris og Tarkovskijs heste udforsker hun mytiske, religiøse og erindringsmæssige temaer.

Tafdrups sprog er billedrigt og kropsligt forankret. Konkrete sanseindtryk bliver udgangspunkt for refleksioner over identitet og væren. Naturen og rejsen går igen som motiver, og mange digte bevæger sig mellem det personlige og det universelle. Hun har også skrevet dramatik og romanen Hengivelsen, der handler om kærlighed og identitet.

Pia Tafdrup modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1999 for Dronningeporten. Hendes værker læses bredt af lyrikinteresserede og bruges ofte i undervisningen som eksempler på moderne dansk poesi.