Jeg ved ikke, om denne bog er værre end de fleste andre i forfatterskabet, eller om jeg blot efter sammenlagt 800 s. (Manden på Naur og ovenstående) har overskredet triviallitteraturens kvalmetærskel. Men det kan være svært at kapere den M.K.ske lykketro, som her præsenteres i al sin formidable naivitet: Når du kæmper for lykken, så kommer den også - og har du først fundet den, så hold fast på den, så ejer du lykken. En aldeles ukristelig tanke. Vorherre - som M.K. indfører på passende steder - er i alt fald ganske overflødig; mennesket kan selv. Men naturligvis er der mange, der vil læse den og elske den, så evt. anskaffelse må nærmest blive en principsag. 1. udgave 1954.