Bøger / skønlitteratur / dramatik

Lykkelige omstændigheder


Beskrivelse


Skuespil om et vordende forældrepar og deres problemer med den kommende rolle og de barnløse naboer, der virker truende i al deres venlighed. 5 roller (3 kvinder, 2 mænd), 10 locations. Varighed: Ca. 75 min.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2014

af

af

Per Månson

d. 18. sep. 2014

For læsere af moderne dansk drama og amatørteatergrupper samt professionelle.

Aakeson er meget produktiv, og det kaster også både teaterstykker og filmmanuskripter af sig. Dette er historien om to par: Jennifer og Frank, der venter barn og har svært ved at forholde sig til det, samt naboerne Manse og Lucy, der har mistet et barn og ikke kan godkendes som adoptanter. Sidstnævnte lægger derfor skumle planer om at bortføre det kommende barn, mens det unge par går mere og mere fejl af hinanden og forventningerne til forældrerollen. Ind imellem optræder også en bamse i forskellige roller som fx tv-vært og frustreret fødselslæge. Stykket er fyldt med skarpe replikker og holdninger og vil kunne spilles af 5 personer med en god regissør. Men det kan også bare nydes som læsedrama.

Aakeson har senest skrevet skuespillet Spasser hund kanin i 2011, der også behandler alvorlige problemer på en skæv måde.

Et glimrende og ikke mindst tankevækkende skuespil om forældrerollens mange facetter.