En rigtig hyggeroman, især for kvinder i alle aldre, hvor et gammelt hus ved Englands sydkyst danner den charmerende ramme om en fortælling om slægtskab, venskab og kærlighed.
Isobel fortryder bittert, at hun forlod sin mand og teenagedatter til fordel for en hed affære. Hun flytter ud til kysten for at slikke sine sår og hjælpe kloge, gamle Mathilda i strandvillaen. Mathilda testamenterer sit hus til 3 slægtninge, som ikke kender hinanden: unge, familieløse Tessa og pensionisterne Will og Bea. Efter Mathildas død finder de 3 samt Isobel hver deres måde at udnytte chancen for et nyt liv, og nye bånd knyttes i venskab og kærlighed. Historien foregår formentlig i 1980-90'erne, men er ret tidløs. Bogen fremtræder i samme udstyr som Willets øvrige romaner.
Charmerende, hyggelig roman med en lidt gammeldags, men på ingen måde bedaget stemning. Personernes reaktioner og handlinger virker realistiske og ikke alt for forudsigelige. En sidehistorie om antikvitetssvindel virker overflødig, men generer dog ikke læseoplevelsen.
Bogen hører til i den tidlige ende af forfatterskabet, der gennemgående holder samme stil og læsevenlige sprog. Maeve Binchy og Rosamunde Pilcher er sammenlignelige, sidstnævntes kvalitetsniveau er dog mere svingende.