Forfatteren der debuterede i 1990 med sine pigeportrætter Ud af et skød, og i 1993 udgav monologen Skrifte til min elskede, har her skrevet en nutidig roman der ligeledes slår kreds om det kvindelige univers. At se livet som en stor væv hvor skæbnetråde af liv, kærlighed, skyld og ansvar strammes og løsnes for til sidst at danne et mønster, giver den unge kvinde Hannah en form for mening i livet. Rammehistorien fortæller om Hannah der vender hjem til Elisas begravelse den kvinde hun ville have ønsket til mor og som hun siden en meningsløs trafikulykke der ramte datteren Lyng har følt sig forbundet med. Elisa har efterladt hende sine dagbøger, og gennem dem får Hannah et intimt indblik i Elisas ægteskabelige problemer, den konstante sorg over Lyngs død samt hendes kunstneriske ambitioner om at skabe det ultimative værk. Dagbøgerne er samtidig en håndsrækning til Hannah de døde må dø for at give plads til de levende. En velskrevet og tæt komponeret roman om skæbne og kærlighed, om at se det almene i det specielle og hvis kvindeportrætter vil tiltale læsere af f.eks. Anne Strandvad, Lene Bagger og Jette Drewsen.