Film / nonfiktion

Lynlæsning på 12-21 min : læs med overblik


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 2011

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 13. sep. 2011

Dvd'en er en instruktionsfilm med det formål at bibringe seeren en teknik til forøgelse af læsehastigheden.

Hvis man synes, at mængden af læsestof er for stor, vil en teknik til øget læsehastighed, bedre hukommelse og koncentrationsevne lette presset. Jens Birkmose (JB) er certificeret fotolæsningsinstruktør og guider seeren igennem, hvordan man kan arbejde med de anviste principper. Han anbefaler, at man benytter dels mentaltræning og hjernegymnastik (fysisk træning), dels forbereder læsningen, rekognoscerer teksten samt benytter aktive læsemetoder. Dvd'en er sammensat af to dele, der egentlig indeholder det samme - bare fortalt på to måder. I første del gennemgår Birkmose ideerne bag teorien indeholdende tests. I anden del fortælles det samme optaget på et "levende" kursus. Umiddelbart retter filmen sig mod faglig læsning i forbindelse med ens job, men teknikken med øget fokus og koncentration vil også kunne bruges af "fornøjelseslæsere". Birkmose er uddannet jurist og har bl.a. skrevet Sådan søger du job, 1998.

Jeg har ikke kunnet finde andre film om emnet.

Ingen tvivl om at der skal omlægges vaner (for de fleste af os), hvis vi skal få udbytte af filmen. Men der er tale om en letforståelig instruktionsfilm, der ved hjælp af enkle teknikker, kan øge ens læsehastighed. Henvender sig især til læsere af fagligt stof.