Bøger / faglitteratur / billedværker

Lys og skygge : fra Grønland og Færøernes verden


Beskrivelse


Rejseindtryk, skildret i tekst og farvefotos, fra forfatterens rejser til Grønland og Færøerne i årene 1982-2004.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. jan. 2006

af

af

Lone Fosdal

d. 2. jan. 2006

Artikler/essays og fotos affødt af rejser i Grønland og på Færøerne med et enkelt stop i Island. I 1982 gik den første rejse til Grønland for at samle stof, stemninger og baggrundsviden til filmen Tukuma (1984). Det blev til flere besøg i Grønland. I 2001 gik turen for første gang til Færøerne med flere efterfølgende ophold. Sidste melding er fra Nuuk vinteren 2004 og Færøerne sommeren 2004. Artiklerne bringes kronologisk, således at beskrivelser fra rejsemålene bliver blandet. Efter teksten en fyldig sektion med farvefotos. Palle Kjærulff-Schmidt skriver om begivenheder, mennesker, oplevelser; heri flettes refleksioner om egen rolle, landet, små iagttagelser og så de helt store, eksistentielle spørgsmål. I fin balance og sammenhæng. Både oplevelser og eftertanker er genkendelige for andre, der har ladet sig indfange af landene mod nord. Billederne er flotte, meget flotte. Motiverne omhyggeligt udvalgt. Der oplyses sted og år, ikke yderligere kommentarer. Bogens tværformat er tilpasset billederne. Palle Kjærulff-Schmidt har tidligere udgivet bøger med rejseindtryk fra fjerne egne. De er blevet pænt modtaget, men har vist ikke helt fundet sit publikum. Emnekredsen for Lys og skygge kunne betyde, at flere får øje på hans velskrevne og læseværdige iagttagelser.


Jyllands-posten

d. 3. jan. 2006

af

af

Lars Ole Knippel

d. 3. jan. 2006



Informationer og udgaver