Bøger / skønlitteratur til børn

Lyttes vinterdag


Beskrivelse


Billedbog. Det er vinter og Lytte er flyttet ned under jorden til sin ven musen, der har samlet vinterforråd. En dag da musen ikke er vendt hjem fra et besøg hos sin fætter, bliver Lytte urolig. Hvad er der sket?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 1996

af

af

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 7. mar. 1996

Lytte er en lille rødhåret Tommelidenfigur, som færdes hjemmevant blandt de små, let menneskeliggjorte dyr som mus og muldvarp. Haren er den største af hans venner, og blandt dødsfjenderne er først og fremmest ræven og musvågen. Det har naturligvis givet Svend Otto S lejlighed til at lave en række dejlige naturillustrationer i sin velkendte akvarel. Det er da også billederne, som bærer den noget tynde, men ordrige historie om musen og hans fætter, der er blevet væk. Lytte og hans venner leder efter dem, mens fru fætter Mus bekymret venter hjemme i musehullet. Selvom historien er tungt og omstændeligt fortalt og ikke uden et vist altmodisch præg, må man ikke glemme, at lilleput- eller Troldepuskonceptet er yderst populært i modtagergruppen. Og selvom den voksne læser hurtigt bliver træt, vil børnene gerne høre historierne igen og igen. Det sker der heller ikke noget ved i dette tilfælde. De fæle fjender holder sig pænt i baggrunden, og den forsvundne mus har blot forstuvet foden. Til hyggelig oplæsning i indskolingsklasserne, hvor illustrationerne desuden giver lejlighed til små basale naturiagttagelser.