Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Månedsmagasin


Beskrivelse


Klasseprojekt hvor alle arbejder med at lave et månedsmagasin på pc. Undervejs får man en grundig introduktion til teksbehandlingsprogrammet Microsoft Word. Kan bruges til erhvervelse af Junior PC-kørekort.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 2002

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 5. sep. 2002

Hæftet indeholder en vejledning i at lave en skabelon i tekstbehandlingsprogrammet Microsoft Word. Det er det sidste i en række til IT-undervisning der kan føre eleven til erhvervelse af "Junior PC-kørekort", men som også kan benyttes uden kørekortet som mål. Hæftets store fordel i forhold til de mange lignende vejledninger er at det knytter sig så tæt til en konkret undervisningsopgave for folkeskolens ældste elever - et projektarbejde om at fremstille og udgive et tidsskrift. Hæftet her henvender sig i den sammenhæng til design-gruppen, idet layout og indhold holdes adskilt. Med korte oplæg - kaldet koncepter - til de enkelte delemner og med punkt-for-punkt anvisninger i værktøjsdelene giver hæftet eleverne indsigt og færdigheder, der kan benyttes i mange andre sammenhænge også. Teksten er kort og kontant og overalt suppleret med masser af små skærmbilleder tilstrækkeligt store og tydelige til at indstillingerne kan reproduceres. Teksten henvender sig i du-form direkte til elever fra 6.-7. klasse og op. De kan arbejde helt selvstændigt, men bedst i små grupper. Til læreren er der for god ordens skyld et par sider til sidst om mål og mening med hæftet - og om at hente nødvendigt supplerende materiale fra forlagets websted.