Det er en bog om at være menneske, anderledes og outsider i historiske rammer, og den vil optage alle, der holder af god litteratur. Handlingen er kompleks og med surrealistiske pasager, men det er en gennemgående skæbnefortælling, der breder målgruppen ud til alle, som gerne vil udfordres lidt. Med et godt omslag formidler bogen også sig selv.
Den prisbelønnede islandske forfatter imponerer endnu engang med denne intense roman. Der er så mange ting på spil på én gang, og alligevel er fortællingen langt fra overfladisk. Med korte, præcise sætninger dannes sansemættede billeder af Island i 1918, så man klart mærker den spanske syges hærgen i Reykjavik, mens himlen er farvet af vulkanudbrud, og folk stemmer om og senere fejrer nationens selvstændighed. Månesten er forældreløs og lever på kanten af samfundet, og han iagttager det gennem de film, han ser i biograferne. Han er forelsket i den jævnaldrende Sola Gudb-, samtidig med at han prostituerer sig for byens mænd. Indbygget i fiktionen er citater fra datidens videnskabelige artikler om films og homoseksualitetens skadelighed, fotografier og afslutningsvis forbindes til forfatterens slægt.
Sjón har sin egen stil, men beslægtede forfatterskaber er Jorge Luis Borges og Frans Kafka.
En gennemført vellykket roman der har så meget at byde på. Her er sol og måne, skønhed og ulykke forenet. Romanen kan læses på forskellige måder, og der vil være læsere på alle biblioteker.