Film / fiktion / komedier

Mad money


Beskrivelse


Ægteparret Bridget og Don har pengeproblemer, så Bridget må tage et rengøringsjob i en bank. Her fristes hun hurtigt af de mange penge, der destrueres hver dag. Hun udtænker en snedig plan for at kuppe banken.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. dec. 2010

af

af

Jane Anja Ankerstjerne

d. 22. dec. 2010

Filmen henvender sig til et publikum, som gerne vil se komedie og bankkup. Henvender sig dog mest til et kvindeligt publikum.

Bridget og Don har en kæmpe gæld, der kan betyde at de må sælge deres elskede hus i det fine forstadskvarter. Don er blevet fyret og kan ikke få et nyt arbejde, så Bridget må som sidste udvej arbejde som rengøringsassistent i en bank. Her fristes hun hurtigt af de mange penge, som hver dag skal destrueres. Bridget udtænker en snedig plan og sammen med de to arbejdskollegaer Nina og Jackie kupper de banken, når de er på arbejde. Men kan en husmor virkelig snyde det supersikre banksystem? Filmen er instrueret af Callie Khouri, som tidligere har skrevet manuskriptet til Something to talk about og Thelma & Louise, som hun også vandt en Oscar for i 1992. Der er ingen ekstramateriale på dvd'en.

Filmen er en slags Ocean's eleven lavet til kvinder. Filmen kan desuden sammenlignes med film som The score og Heist. Filmen er en genindspilning af den britiske film Hot money fra 2001. Hot money bygger på en autentisk sag med nogle kvinder, som arbejdede i Bank of England.

Handlingen er ret forudsigelig, dog med et par tvists. Men hvis man ikke har alt for store forventninger, er det en udmærket komedie, som dermed kun kan overraske positivt. Castet i filmen er domineret af det, man kunne fristes til at kalde b-skuespillere. Man ser Diane Keaton i en anderledes rolle end normalt. En udmærket komedie til en tøseaften.