Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

Madsens meditationer : en bog om Svend Åge Madsens forfatterskab


Beskrivelse


Præsentation og læsning af Svend Åge Madsens (f. 1939) værker ud fra en fornuftskritisk livsfilosofi i forfatterskabet og med René Descartes og den rationalistiske tradition som pejlemærke for Madsens filosofiske og litterære manøvrer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2008

af

af

Jytte Bræmer

d. 6. okt. 2008

For studerende og lærere på universitetsniveau.

Læsningen og fortolkningen af Svend Åge Madsens forfatterskab tager her sit udgangspunkt i hans relation til filosoffen Descartes, der hyldede rationalismen i sin rene form. Madsens skæve og vanvidsagtige forfatterskab har hele vejen igennem formuleret en fornuftskritisk livsfilosofi i en hidsig dialog med Descartes. Ifølge forfatteren har Madsen en bevidst forvrængende mimen af både Descartes og den cartesianske fornuftsdyrkelse. Også Wittgensteins teorier om sprogets grænser som verdens grænser går Madsen i rette med, ligesom forfatterskabet sættes i sammenhæng med nogle af verdenslitteraturens mestre, som Joyce, Beckett, Kafka og Poe. Bogen er på et højt abstraktionsniveau, og både det filosofiske og litterære tankegods forudsættes bekendt. Målgruppen er således begrænset til litteraturhistorikere og andre, der læser på universitetsniveau. Fyldig litteraturliste og stikordsregister.

Svend Åge Madsens forfatterskab er tidligere beskrevet af bl.a. Niels Dalgård i Dage med Madsen - eller livet i Århus, 1996 og Verdensjongløren, 2007, hvor det er sciencefictionvinkelen, der er fokus. Også Anker Gemzøe har i sin disputats skrevet et stort værk om Madsen: Metamorfoser i mellemtiden, 1997.

En bog på et højt universitært niveau om Svend Åge Madsens forfatterskab med udgangspunkt i Descartes' rationalitetsbegreb.