Bøger / faglitteratur til børn


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2019

af

af

Stine Bille

d. 15. okt. 2019

Mælkevejen er en galakse, og jorden er en del af Mælkevejen. Hvad er en galakse egentlig? Findes der andre galakser end mælkevejen? Det og meget mere kan du læse om i denne korte fagbog. For 7-9-årige.

"Mælkevejen" indgår i fagbogsserien "Jeg læser. Teknik og videnskab" som er korte lette fagbøger. Bogen starter med at fortælle om hvad Mælkevejen er, og hvordan vi ser den som et hvidt bånd på himlen. Mælkevejen er vores galakse, og den består af milliarder af stjerner. Mælkevejen ligner en spiral, hvis man ser den fra oven, og i midten er der et sort hul. Et sort hul er i virkeligheden ikke et hul, men noget der trækker alting til sig. Et sort hul er en af de største gåder i rummet. I de sidste kapitler i bogen forklarer den hvordan universet er opstået og hvordan mælkevejen blev skabt. Bogen indeholder stikordsregister og henviser til andre titler om stjerner, galakser og vores plads i rummet. Bogen har lix 20.

Bogen består af brødtekst og faktabokse markeret med gul baggrundsfarve. Teksten er opbygget af mange helsætninger, der alle er mættet med informationer. På hvert opslag der er helsides knivskarpe og flotte farvefotos og flere steder illustrativ grafik som underbygger det faglige indhold. Der findes opgaver til bogen på seriens hjemmesiden.

I samme serie findes der flere bøger om rummet fx StjernerStjerner eller I samme serie findes der flere bøger om rummet fx eller .