Den nu 82-årige fhv. filmoperatør har i samarbejde med canc. mag Ebbe Kyrø, der var operatør i sin gymnasie- og studietid, her udgivet en mosaik af erindringer om filmoperatørernes arbejde. Istumfilmens dage var det ofte 11 timer i døgnet i små, uventilerede rum fyldt med yderst brandbare film, som blev vist med håndkraft. Siden blev det mere ordnede og sikre forhold, men til gengældmed mange nye tekniske problemer under de første forsøg med talefilm, hvor man arbejdede med at synkronisere grammofonplader med filmforevisningen. Der er også lidt om fagforeningsforhold og om deseneste års udvikling, hvor meget kører fuldautomatisk og f.eks. Palads kan klare forevisninger i 12 sale med kun to operatører. Man skal nok på forhånd være interesseret i denne vigtige, menanonyme side af film- og biograflivet for at læse denne lidt ujævne mosaik af Lind Eriksens egne og endnu ældre kollegers erindringer og anekdoter, men det er jeg, så jeg synes, at det varinteressant og fornøjeliglæsning. Bogen er trykt med stor, tydelig skrift og har en del fotos. Bogen vil måske have nogle nostalgiske læsere til fælles med Jørgen Stegelmanns Mine biografer, mener den eneste danske bog om filmoperatørernes historie.