Bogen burde være obligatorisk læsning for alle de, der i den offentlige skoleårsstartdebat, ønsker at gøre sig kloge på den danske folkeskole. Men sandsynligvis vil bogen på grund af dens teoretiske tyngde og dens sprogbrug kun blive anvendt i studiesammenhænge, hvilket da også er bogens erklærede formål. Bogen er en omskrivning og ajourføring af forfatterens statskundskabsspeciale fra 1999.
Forfatteren, der er tidligere chefkonsulent i undervisningsministeriet, ønsker gennem sine analyser af magtforholdene i folkeskolen og begrebsanvendelserne i skoledebatten gennem mere end 50 år, at påvise nødvendigheden af at genrejse oplysningstraditionen. Bogen falder i tre hovedafsnit: i det første gøres rede for analysens metoder, kilder m.m. - herunder en gennemgang af Michel Foucaults analysemetode, fordi den er basis for analysearbejdet. Anden del af bogen udgøres af analyser af fire udvalgte perioder: 1950'erne, 1970'erne, 1990'erne og 2000'erne, tiår hvor vi fik nye skolelove eller store revisoner af loven. Analyserne er uhyre omfattende og dokumenteres i bogens noteapparat og internationale litteraturliste. I bogens tredje del opsamles, systematiseres og gives perspektiver ud fra de foretagne analyser.
Der findes ikke sammenlignelig litteratur om den danske folkeskoles udvikling.
En lærd bog som burde få stor udbredelse i kraft af dens enestående analyse- og udredningsarbejde og dens potentielt store betydning for skoledebatten.