Bogen udkom i 1960 i 100-aret for Gustav Mahlers fødsel, og den er et centralt værk i Mahler-forskningen. Adorno (1903-69) var komponist, musikkritiker, sociolog og filosof, hørende til denældre frankfurterskole. Bogen er en samling musikfilosofiske essays. Den indeholder ikke nogen musikanalyser i gængs forstand, idet Adorno mener, at den traditionelle formlære kun kan påvisemusikkens strukturer, ikke dens betydning. Adorno vil fremhæve de modernistiske træk i Mahlers musik, der viser direkte frem til Schönberg, Berg og Webern. Det er en svær bog at læse, dels p.gr. afden usystematiske essayform, hvor hele Mahlers værk behandles under ét, dels p.gr. af det meget komplekse sprog, hvor det også i den danske oversættelse er nødvendigt at være udrustet med flereordbøger. Der er ingen nodeeksempler, men mange henvisninger til partiturer. Et efterord af Anders Beyer omhandler Mahler som modernist. Det er ikke en bog for den 'almindeligt'Mahler-interesserede, men til gengæld vigtig oguomgængelig for den, der vil trænge dybt ind i Mahlers musik.