Paris har gennem længere tid været opskræmt af en række uhyggelige kvindemord og politiet står helt uden spor i sagen. Mordene er tilsyneladende motivløse og tilfældige, men i en samtale med en psykiatriprofessor kommer Maigret på sporet af morderens mentalitet. Han lægger en fælde og finder frem til en pæn, almindelig borger, hvis motiv skal søges i et enormt moderkompleks. Bogens værdi ligger ikke i det politimæssige men i Maigrets forsøg på at komme ind på livet af en ukendt morder og i hans psykologiske kamp mod konen og moderen. 1. oplag kom i 1959.