Bøger / skønlitteratur til børn / erindringer

Maja og motorcyklen


Beskrivelse


Billedbog. Maja er ked af, at hun ikke kan huske sin døde morfar. Mormor tager hende med i sommerhus for at finde ting og minder om morfar, bl.a. hans gamle Nimbus.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2004

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 23. mar. 2004

Vellykket billedbog om forholdet mellem generationerne og slægtens betydning. Maja kender vi fra Maja og mormor (2002), hvor det var mormors barndom, der var i centrum. Denne gang er det den afdøde morfar, der optager Maja. Hun er ked af, at hun ikke som sin bedste ven har en morfar, der giver gaver, og at hun ikke husker ham. Mormor tager hende med i sommerhuset for at genopfriske minder fra Majas første år. Ved mødet med morfars gamle sager, ikke mindst hans Nimbus, mindes hun ham, deres fællesskab, ture på motorcyklen etc. De kigger på stjerner og besøger kirkegården med hans grav. I børnehaven kan Maja stolt vise et billede af motorcyklen, som morfar har ønsket at hun engang skal arve. Man kan altså godt få gaver og have glæde af en morfar, selvom han er død. En sød og velfortalt historie om følelser, de fleste børn kender til. En fin oplevelse for de ca. 3-6-årige, også til snak om døden og savnet af en nær slægtning. Billederne er utraditionelle. Pia Halses flotte, lidt spidse pen skaber et moderne, eksperimenterende univers med stærke, udtryksfulde billeder og skæve vinkler. Det er spændende og farverigt med masser af detaljer fra de forskellige elementer af historien at gå på opdagelse i. Indbydende forside af Maja på motorcyklen.


Kristeligt dagblad

d. 26. apr. 2004

af

af

Johanne Duus Hornemann

d. 26. apr. 2004