Maleren Nicolai Abildgaard

Per Kirkeby skriver (i sin bog om Abildgaard fra 1993), at "Abildgaard er en kunstner, der med mellemrum genopdages". Man må sige, at det sker lige nu, hvor Patrick Kragelunds disputats Abildgaard. Kunstneren mellem oprørerne. Bind 1-2 udkom tidligere i år. De to bøger er dog meget forskellige. Hvor filologen Kragelund udgår fra Abildgaards store bogsamling, hvor han hentede inspirationen til sine værker, er Charlotte Christensens udgangspunkt Abildgaards idéer om historiemaleriet og deres afspejling i hans værker fra studieårene til de sidste års frodige aktivitet. Hun ser bl.a. "Den sårede Filoktet" som Abildgaards indlæg i tidens debat om den klassiske græske kunst som langt mere ekspressiv end Winckelmanns "stille Einfall und stille Grösse". Der gøres meget ud af at klarlægge Abildgaards inspiration fra ældre og samtidige kunstnere og at indkredse hans personlighed, bl.a. gennem samtidige kilder. Bogen handler mest om Abildgaards malerier, men han var også virksom som arkitekt og møbeldesigner, og Charlotte Christensen påviser, at der er et stort materiale i hans tegnekunst, som fortjener en nærmere behandling. Så emnet Abildgaard er ikke udtømt selv med disse to titler fra 1999. Bogen er meget smukt udstyret, og den har et grundigt noteapparat.

Læs hele vurderingen