Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Malle i skoven


Beskrivelse


Pigen Malle bor i den store skov med sine forældre. Hun har en livlig fantasi og kender både til trolde og alfer. Hun lærer Klapper-Karl at kende, som hjælper hende, da hendes fars liv er i fare ...

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. sep. 1997

af

af

Flemming Dehn (skole)

d. 12. sep. 1997

Malle i skoven er første del af trilogien om 9-årige Amalie og hendes forunderlige verden. Med sikker hånd fører Bent Rasmussen sin læser rundt i byen Amslev og dens omegn (Silkeborg, Silkeborgsøerne og skovene). Malles verden er befolket af dem, der arbejder i skoven, mystiske Klapper-Karl, lærerinden Vicki, som kan tyde stjerner og helbrede med hemmelige sten, vennen Benjamin og så frække Jens-Anker fra 6. klasse. Det er hverdagens hændelser, der er det centrale. Hvorfor kan far, der er skovløber, ikke fælde et sygt elmetræ uden at få en gren ned over sig? Hvem har stjålet mors kano nr. 44? Malles mor lever bl.a. af bådudlejning. Og blandet skønt ind i det hele er der uhyggelige historier, der genopleves samt flotte og velskrevne naturoplevelser. B.R. er dygtig til at få naturen og dens lyde, lugte og liv sat på tryk. Det kan lyde som en lidt gammeldags og romantisk bog om en lilleverden uden problemer. Så let er det nu ikke, men der findes andet end storbyproblemer. Kvaliteten er i orden, og det samme gælder de s/h illustrationer, som fortæller flot med. Men hvad nu med de uløste spørgsmål? De klares i fortsættelsen.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. sep. 1997

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 12. sep. 1997

Her er første bog i en serie på tre bøger om pigen Malle og hendes oplevelser. En hyggelig oplæsningsbog om Malle, der sammen med sin mor og far bor i skoven, i nærheden af sø og mose, hvor hendes far er skovløber og hendes mor er kanoudlejer. Malle har en livlig fantasi og kender både til trolde og alfer. Bogen fortæller om alle hendes oplevelser i skoven og hvordan hun lærer Klapper-Karl at kende, en gammel mand der bor tæt ved skoven. De bliver gode venner og han hjælper Malle og hendes familie, da hendes mors ene kano forsvinder og hendes fars liv kommer i fare...Forfatteren bruger på en flot måde sproget til at male billeder frem af forskellige stemninger i bogen. Pia Falck Pape har illustreret. Forsideillustrationen er i varme gyldne farver som sikkert vil vække begejstring hos målgruppen. Bogens andre illustrationer er s/h stregtegninger og er med til at give bogen den rolige og varme stemning den er i besiddelse af. Pia Falck Pape er bla. kendt i børnebiblioteket som illustrator til serien om Bøgerne om Trine og Lasse af Martin Guni. Bogen slutter med en række spørgsmål, som man kan få besvaret i den næste bog om Malle. En sød og varm historie til højtlæsning for børn fra 7 år og selvlæsning fra 10-11 år.


BUM

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)

af

af

Bent Andersen

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)


Børn & bøger

Årg. 51, nr. 1 (1998)

af

af

Kurt Kristensen

Årg. 51, nr. 1 (1998)