Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Malle på gården


Beskrivelse


Pegebog med fold-ud-flapper. En kort tekst og billeder fortæller om musen Malles dag på gården. Hun samler æg, ridder på hest, giver dyrene mad, kører traktor m.m. inden hun siger godnat til dyrene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 1998

af

af

Else Lerche

d. 18. juni 1998

De to nye Malle-bøger vil, som de øvrige, vække glæde hos lånere fra to år. På forsiden står "løft flapperne, træk i lappen", og dem er der mange af. Erfaringen med de forrige viser, at de holder ganske godt. I Til lykke Malle er der et løst brev i en kuvert. Forsvinder det, og det gør det jo nok, ja så fungerer bogen lige godt af den grund. Layoutet svarer til de øvrige Malle-bøger med flapper. Teksten er håndskrevet med fed sort. Den er meget kort, omtaler hvad Malle gør på siden. Illustrationerne viser det og udbygger detaljerne. Illustrationerne viser Malle, vennerne, dyrene og de ting, de bruger uden baggrund. Stregen er enkel, udtryksfuld og barnlig. De er malet i meget stærke farver, der dækker helt og med anvendelse af en kraftig sort konturstreg. Flapperne, man dels kan åbne, dels trække i, afslører en ting, en lille kort tekst eller får noget til at bevæge sig. I Til lykke Malle holder hun fødselsdagsfest. Hun får lykønskningskort og gaver. Hun leger og spiser med sine gæster og siger farvel til dem. I Malle på gården samler hun æg, rider på en hest, giver dyrene mad, kører traktor, plukker æbler, muger ud hos grisene og siger godnat til alle dyrene.



Informationer og udgaver