Bøger / faglitteratur / kogebøger

Mamma's køkken : ved Roms bymur


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 2003

af

af

Winni Thorup

d. 11. sep. 2003

Det dansk-italienske par har atter lavet en kogebog om det romerske og italienske køkken. Helles opskrifter på antipasti, supper, pasta, kød og fisk, salater m.m. krydres med Alfredos causerier og vittigheder om romere og deres forhold til "Mamma", mad og politik. Opskrifterne efterlader for ofte læserne mere tvivlrådige, end godt er. Hvor mange personer opskrifterne rækker til fremgår som regel ikke. Enkelte opskrifter angives til 8-10 personer, nogle til 6-8 og andre fornemmer man måske er beregnet for 2 eller 4 personer. Ikke sjældent optræder der ingredienser i råvarelisten, som ikke bruges i selve opskriften eller vice versa. Der optræder flere spørgsmålstegn, som tydeligvis skulle have været erstattet af sidehenvisninger eller andet inden bogens endelige udgivelse. Sproget er talesprog, og det kan være et bevidst valg at forsøge at fastholde Alfredos vitterligt charmerende mundtlige formidling, som vi kender det fra bl.a. TV. Markedet mangler ikke opskrifter på italiensk mad, men især de mere klassiske retter, er videregivet mere tro mod oprindelsen, end man ofte ser det i andre kogebøger. Bogen afsluttes med et italiensk og et dansk register, som mangler krydshenvisninger, f.eks. kan rucolapesto kun findes under "Pasta med rucolapesto".



Informationer og udgaver