Eksperimenterende tekster for læsere, der er interesseret i nye tendenser i dansk litteratur.
Bogens tekster følger en kvindes indre tankestrøm, hvor den ene tanke efterfølges af den næste i hurtigt tempo. I dette indre tankespind opstilles forskellige billeder fra fortid, nutid og fremtid i et forsøg på at ophæve tiden. Der fremvises erindringer om oplevelser, der lever videre i tankerne, medens hverdagens daglige handlinger udføres. Gennem denne kvindelige hovedpersons refleksioner vises et opgør, der rummer solidaritet med andre kvinder, hvor forholdet til det modsatte køn konstant modstilles som en mulig eller umulig lykke. Igennem teksterne fremtræder den gennemgående kvindes stemme, som udtrykker længsel efter en mening med tilværelsen ved at overgive sig og alligevel beholde sin egen identitet. Bogens tekster er skrevet med få punktummer, hvilket kan hentyde til at sproget i ord og billeder udtrykker et indre spontant og flygtigt personligt blik, der peger hen på samlingens titel Man kan ikke se det på dem.
Bogen er Annette Brogaards (f.1982) første udgivelse. Den kan sammenlignes med andet nyere eksperimenterende kortprosaudgivelser bl.a. fra Forfatterskolen.
En kortprosabog med et intenst tankeforløb af ord og billeder, der ind i mellem kan være vanskeligt og udfordrende at læse, og som derfor bør læses flere gange.