Man tænker sit

Det svenske drama Man tænker sit, 2009 fremstår som en forfrossen stilstand og foruroligende tilstand af stille, smertefuld konstateren: Det er synd for menneskene! Det er ikke en film, som pleaser sit publikum, men det særegne værk vil interessere alle med interesse for ny skandinavisk dramatik og moderne samfundskritik. Fra 14 år.

11-årige Sebastian iagttager menneskebørnene på villavejens parceller og filosoferer over tilværelsens vilkår. Der er Jimmy, som altid bærer sit barn på armen og bor hos sine forældre, der end ikke tør betro ham en nøgle til huset. Der er Anders, som ikke kan sove og løber, når det hele bliver for meget. Og der er Mischa, som kom til Sverige i 1970'erne, og som autoritetstrodsigt mooner, når folk kommer ham for nær! Der er en atmosfære af ulykke, som en dag nødvendigvis må ramle ned over etplanshusene! Filmen har ikke en egentlig handling, men i lange indstillinger skildres mennesker på en kant. Gribende er for eksempel en scene, hvor den plagede Jimmy skifter sit barn på en parkeringsplads' asfalt. Det valgte fugleperspektiv trykker ham mod jorden, og den golde plads bliver et sindbillede på fremmedgørelse.

Der er den samme civilisationskritik som i en film af landsmanden Roy Andersson, men dennes stiliserede univers som i fx Sange fra anden sal, 2000 er her erstattet af en plastisk afsøgning af menneske og miljø, kultur og natur.

En meget interessant og anderledes film, hvis stemninger fører til dialog med den lydhøre tilskuer. Anbefales for egenart.

Læs hele vurderingen