Bøger / skønlitteratur / roman

Mandehullet

nr. 56 af Babel-serien

Beskrivelse


Om et tvedelt postsovjetisk Rusland, hvor nogle mennesker lever over jorden i et usikkert og voldshærget samfund, og andre holder til under jorden i en permanent oplyst og tilsyneladende ubekymret "caféverden". Romanens hovedperson, Kljutjarjov, har adgang til begge verdener gennem mandehullet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2016

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 18. maj 2016

Dystopisk roman om et postsovjetisk Rusland, hvor hovedpersonen gennem mandehullet har adgang til en parallelverden. For læsere af russiske forfattere og fantastisk litteratur.

"Mandehullet" udkom i 1991, året for Sovjetunionens opløsning. Kljutjarjov er en gennemsnitlig tænksom intellektuel mand, der lever med sin kone og udviklingshæmmede søn over jorden. Det er et dystert og farligt samfund med varemangel, dunkel belysning, tomme huse og vold i gaderne. Gennem Mandehullet har han adgang til en helt anderledes verden under jorden med velassorterede butikker, hvor digtere fremfører deres lyrik på åbne scener, og hvor menneskene fører intellektuelle samtaler. Mandehullet trækker sig dog sammen og Kljutjarjov får sværere ved at komme igennem. Vladimir Makanin er født i 1937, og bogens efterord placerer ham i en litteraturhistorisk kontekst.

En særegen læseoplevelse, der fastholder læseren i en ubestemmelighed, som er typisk for den fantastiske realisme: hvad er der sket i samfundet, og skal man læse bogen som en realistisk eller overnaturlig fortælling? Den er ikke voldsomt handlingsmættet, men udforsker diverse filosofiske og eksistentielle emner, bl.a. individets ansvar for samfundets udvikling, og den benytter sig af intertekstualitet.

Af Makanin findes også Smukke pige med de grå øjne. Han kan sammenlignes med Kafka og Vladimir Sorokin, der også benytter sig af fantastiske elementer i sine skildringer af den russiske virkelighed.


Standart

Årg. 30, nr. 2/3 (2016)

af

af

Ole Nyegaard

Årg. 30, nr. 2/3 (2016)