Film / fiktion / politifilm

Manden der ikke var morder. Den 1. kriminalsag


Beskrivelse


16-årige Roger er brutalt blevet myrdet. Psykolog og ekspert i gerningsmandsprofiler Sebastian Bergman går ind i den mystiske sag af personlige grunde, og den viser sig at have mange uventede lag, der også involverer hans eget liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2011

af

af

Frans Rasmussen

d. 28. nov. 2011

Svensk tv-krimi, en gave til elskere af genren, der her samtidig fornys. Fra 15 år.

Sebastian Bergman er psykolog og ekspert i gerningsmandsprofiler, men har trukket sig tilbage på grund af en personlig tragedie for 12 år siden. I Västerås er den 16-årige Roger blevet myrdet med knivstik, samtidig med at hjertet er blevet skåret ud af kroppen. Efterforskningslederen Torkel er Sebastians gamle ven, og det lykkes Sebastian at sætte sig selv på sagen, skønt han ikke er ansat. Det har han en personlig interesse i. Den stille Roger havde friplads på Ragnars privatskole, men sagen viser sig at være yderst kompleks. Det er både en traditionel, svensk krimi og en historie med mange og overraskende lag.

Filmen er første del af filmatiseringen af forfatter makkerparret Michael Hjorth og Hans Rosenfeldts romanserie med Sebastian Bergmann som gennemgående figur. Forfatterne lægger sig tæt op af både Stieg Larsson og Henning Mankell, men alligevel er Sebastian en usædvanlig og original personlighed, som man får sympati for.

Det kan godt være, at der er gået inflation i svenske tv-serier efter svenske krimier i bogform, men det ændrer ikke på, at denne er noget ganske særligt. Hovedpersonen vises som både et dumt svin og et sympatisk følelsesmenneske, og historien omkring mordopklaringen formår at være konstant overraskende. Ikke blot omkring hvem der gjorde det, men også omkring de meget komplekse motiver, der afslører alment menneskelige konflikter, der er ekstreme, men alligevel genkendelige.