Der er en stor læsergruppe til skandinaviske krimier. Her er en solid luns til dem.
Forfatterne Michael Hjorth og Hans Rosenfeldt er et nyt krimimakkerpar, i 40'erne og arbejder begge med manuskripter og tv. De kan ubetinget deres håndværk, som denne krimi beviser. Et sted i den svenske provins melder en mor sin 16-årige søn savnet. Hans lig findes snart i en mose, skamferet af knivstik, bl.a. er hjertet skåret ud. Det lokale politi må se på, at det stockholmske rejsehold holder sit indtog. Det er en velkonstrueret krimihistorie, hvor der ubarmhjertigt skrælles lag efter lag af den veletablerede borgerfernis, figurerne fungerer her upåklageligt. Forfatterne præsenterer os i tv-agtige klip for dels morderens overvejelser, en effekt der ikke sjældent tages i anvendelse, og så deres hovedfigur: kriminalpsykolog Sebastian Bergman. Han befinder sig tilfældigt i nærheden af the crime scene, da han skal ordne sin mors dødsbo og herved finder en grund til at forske i sin egen fortid. Sebastian er et problemfyldt og besværligt menneske at omgås, han er ekstremt egocentreret, sexmisbruger og bærer samtidig på en sorg. Men jeg oplever som læser de "almindelige" politifolk fremstillet mindst lige så troværdige som han.
Jonathan Kellerman er i samme genre.
Vi møder garanteret Sebastian Bergman igen og ser hans karakter blive foldet mere ud, generelt er det en gedigen politiroman.