Ramón bosætter sig i toppen af et stort billboard. Højt hævet over verdens larm og med udsigt til stjernerne finder han den ro, han længes efter. For læsere af romaner i et dvælende tempo.
11-årige Miguel er romanens fortæller. Han beretter om sin onkel Ramón, der i flugt fra pvc-fabrikkens arbejdsvilkår indretter sig sparsomt i toppen af en høj lysreklame. Men det er ilde set blandt byens beboere. Som tiden går vokser forundringen, og både Ramón og hans tilstand fortolkes i stadig større grad. Er han syg? Normal eller unormal? For ordentlige mennesker vælger ikke bevidst at gå i forfald. De afskærer sig ikke fra andre og bosætter sig ikke i toppen af en lysreklame. “De går i bad om morgen, arbejder om dagen og sover om natten". Men både hos Miguel og hans moster spirer en nysgerrighed. Langsomt vokser en samhørighed med Ramón frem, der tvinger dem begge til at navigere mellem familie og byens fællesskab.
Chilenske María José Ferrada har skrevet en både enkel og raffineret roman. Historien er umiddelbar og ligetil, men under overfalden er det, på få sider, en nuanceret fortælling om ensomhed og menneskets plads i fællesskaber, på godt og ondt. Den bæres frem af et sofistikeret sprog med mange indskudte sætninger, bevidsthedsstrømme og metaforer. Det er en vellykket roman, men den stiller også krav til sine læsere.
Haruki Murakami skriver ligeledes om mennesker, der i ensomhed betragter verden, fx i Første person ental.