Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Manets Goya : grafik, prints (flere sprog)


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Om den spanske billedkunstner Francisco Goya (1746-1828) og den franske Édouard Manet (1832-83) og den inspiration, som Manet fik fra Goya i sine grafiske værker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2014

af

af

Søren Møller

d. 8. aug. 2014

For interesserede i den spanske billedkunstner Francisco Goya (1746-1828) og den franske Édouard Manet (1832-83) og den inspiration, som Manet fik fra Goya i sine grafiske værker.

Den Kongelige Kobberstiksamling på Statens Museum for Kunst, viser fra 22. august og indtil 18. januar 2015 en udstilling af værker af de to kunstnere. I denne anledning er den lille bog skrevet. Udstillingen viser værker fra Kobberstiksamlingen suppleret med værker fra andre museer. Mange af Édouard Manets billeder har motiv-ligheder med Goyas værker. Begge kunstnere lavede billeder af krig, fattigdom, henrettelser og andre blodige og elendige situationer. Illustreret med 34 tegninger, grafik og malerier af de to kunstnere med sammenlignende analyser. Lang notelíste, der også bringer henvisninger til udenlandsk litteratur. Til sidst er der en liste med korte beskrivelser af udstillingens 54 værker.

Der findes meget litteratur om Francisco Goya og Édouard Manet. I noget af det er der også omtaler af Manets inspirationer fra Goya, blandt andet i bøger om de franske impressionister og fx i den lille monografi af David Spencer: Édouard Manet : en ny realisme, 1998. Men der er ikke noget på dansk, som går så meget i dybden på forholdet mellem disse to kunstnere som herværende bog.

En lille bog om Édouard Manets inspiration fra Francisco Goyas værker. Udgivet i anledning af en udstilling, der for tiden vises på Statens Museum for Kunst.