Bøger / skønlitteratur til børn

Manne graver et hul


Beskrivelse


Billedbog. Far er dygtig til at bygge sandslotte. Faktisk så fænomenal, at Manne føler sig helt tilovers og begynder at grave et hul, som er så dybt at de må hjælpe hinanden med at komme op igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2013

af

af

Maria Sjøblom

d. 21. feb. 2013

Billedbog for de 4-6-årige, som kan læses af både drenge og piger. Især drengene vil falde for borgkonstruktionen på forsiden.

Både forfatter og illustratorer er debutanter, men allerede store i hjemlandet Sverige. Og sikke en fantastisk billedbog, de har skabt. Drengen Manne bygger sandslot med sin far. Faderen er så dygtig til at bygge, at Manne bliver helt tilovers og i stedet går han i gang med at grave et hul, som ender med at blive så dybt at de må hjælpe hinanden med at komme op igen. En dejlig vedkommende og genkendelig handling, men et overraskende tvist. Det er dog illustrationerne, der virkelig løfter bogen til et højt niveau. Fabulerende stregtegninger med et væld af detaljer i det nærmest surrealistiske univers vil drage børnene til at nærlæse billederne, hvor de løbende vil kunne opdage flere historier gemt i alle illustrationer, der er farvelagte i afstemte toner tilsat enkelte stærke nuancer.

Denne billedbog er illustreret med samme detaljerigdom som Sven Nordqvists bøger om Peddersen og Findus og rummer lidt af samme tone, dog er illustrationerne mere eksperimenterende.

Skøn billedbog af høj kvalitet, som vil kunne fornøje børn og voksne i timevis især på grund af de fantastiske illustrationer.