Bøger

Mansfield Park - Bind 1


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. okt. 1998

af

af

Annemette Sørensen

d. 26. okt. 1998

Ny udgave af klassikeren fra 1814, som vi sidst så i 1974 i en 2-bindsudgave fra samme forlag. Den handler om lille, beskedne Fanny Price, der som 10-årig bliver optaget i sin velgørende mosters husstand. Hun udfylder ydmygt og tilfreds rollen som den Askepot-agtige lille hjælper, men elsker sin fætter Edmund inderligt og på afstand. Som 18-årig lider hun den tort at blive friet til af en ven af huset, som til alt held viser sig at have en skidt moral. Således glemmer Edmund også vennens søster og får endelig øje på Fannys oplagte hustrukvaliteter. Austens omstændelige pen og ironiske bid er som altid god underholdning, dog er denne ikke min personlige favorit. Hun leverer skarpe, præcise personskildringer og lange, omhyggelige skildringer af tidens omgangsformer. Den nye udgave er forsynet med en ny forside i samme stil som den gamle udg., er trykt med en større, men ikke optimalt læsbar sats og har et større format. Et mindre antal trykfejl. På bagsiden har man atter valgt at bringe Henning Krabbes præsentation fra Verdens litteratur historie, bd. 7 (Politiken, 1972) - efter min mening en dårlig ide. Den indforståede og fortolkende tekst vil ikke "sælge" bogen til nye, uindviede læsere. Og det er lidt synd for Austen, synes jeg.



Informationer og udgaver