Bøger / faglitteratur

Manual til mænd med sure koner


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med DR2's tv-program "Hjælp, min kone er skidesur".

Forfatteren deler smæk ud til både den dominerende kvinde og den slatne mand. Et subjektivt partsindlæg i den manglende mandedebat og i debatten om forholdet mellem kønnene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. okt. 2009

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 26. okt. 2009

Bred målgruppe primært blandt mænd med koner, der også gerne må læse med. Oplagte læsere er de som har læst forfatterens andre bøger.

Mads Christensen, som mange sikkert kender fra tv og fx fra Den store blærerøv vender tilbage, skriver her en sikkert for nogen frækt provokerende maskulin manual. Alene titlen skal nok ryste en kone eller 3. Men det er faktisk synd, hvis evt. fordomme, utidig Jantelov og andet uskønt får nogle til at tage afstand på forhånd. MC har faktisk nogle gode pointer om det at være mand i dag. Og han leverer det dejligt ikke-kønspolitisk korrekt. Ideen til bogen udspringer af et tv-program som MC deltog i "Hjælp min kone er skidesur". Om bogens ide skriver han bl.a.:"...en hjælp-til-selvhjælpsbog for moderne pjokkede mænd, der ikke formår at brænde ordentlig igennem i deres parforhold. Det er både en håndsrækning til den famlende mand og et gevaldigt spark i røven til den skvattede tøffelhelt." Han skriver også "Det er bidende livstruende alvor - men det er også sjovt." Og befriende humor er med, når man(d) spejler sig i de forskellige aktuelle mandetyper MC beskriver, og ingen mand går vel ram forbi, når han skriver om alt fra "berlingomænd" til metroseksuelle. "Maskulinismen" ser MC som feminismens nye partner og mandens redning.

MC har sin helt egen niche med velgørende provokerende mandelitteratur.

Tankevækkende manual, der måske provokerer med sin titel, men vinder på indhold og et positivt budskab om bedre forståelse mellem kønnene.