The album
Blackpink
Emneord
Anmeldelser (4)
Gaffa [online]
d. 19. mar. 2020
af
af
Nanna Jenner Jensen
d. 19. mar. 2020
"umiddelbart fortsætter BTS med at bruge deres velkendte formel, hvor numrene er bygget op af enten rap eller vokal på sydkoreansk i versene, tilsat catchy pop-melodier med engelske strofer i omkvædene. En smart gimmick, der gør, at fans over hele verden har mulighed for at synge med ... Det 20 numre lange album byder også på et væld af genre-inspirationer, så der burde være noget for enhver BTS-fans smag. Her er både eurodance ('Inner Child'), oldschool 90'er rap ('UGH!'), klassisk boyband-pop ('00:00'), det allestedsnærværende latino-beat ('Filter') og emo-rock ('Dionysos')".
Soundvenue
d. 5. mar. 2020
af
af
Niels jul Bruun
d. 5. mar. 2020
"BTS forholder sig til deres status som en af verdens største popgrupper på 'Map of the Soul: 7', hvor stadionstemningen og den maksimalistiske pop skinner igennem ... 'Map of the Soul: 7' er en refleksion over deres øjensynligt endeløse og på en måde usandsynlige succes - inklusive skyggesider ... Stadionkoncerten nærmest ruller for det indre blik, mens man lytter. Det er stort - både følelsesmæssigt ladet, storladent produceret, og sat sammen ... BTS har aldrig lavet musik, der holder sig tilbage, og det er bestemt heller ikke tilfældet her".
Pitchfork
d. 25. feb. 2020
af
af
Sheldon Pearce
d. 25. feb. 2020
"The K-pop group's latest is part memoir, part fan service, and part amateur psych eval. They can still tap into something enchanting, but the glimpses of personality here are fleeting".
Politiken
d. 29. feb. 2020
af
af
Simon Lund
d. 29. feb. 2020
"BTS [er] lige nu verdens ubestridt største boyband. De har fået hele verden til at synge og rappe på koreansk. Ja, vi er derhenne, hvor BTS er større, end The Beatles nogensinde var ... I løbet af de 20 sange glider de lyse stemmer behændigt frem og tilbage mellem koreansk og engelsk i en musikalsk kastevind af genrer ... Det ene øjeblik satser de hårdt på hiphop med ekko af Atlanta-trap, det næste synger de ømme r'n'b-ballader, før vinden igen slår om, og de enten lyder som boyband-megapop fra 1990'erne eller tager en karruseltur på et latin-beat ... musikken [kan] ikke stå for ubegrænsede læsninger og lytninger uden at falde lidt sammen ... BTS [lyder] som en hulter til bulter strøm af retweets. Nogle af insisterende høj kvalitet, andet af mere ujævn karakter".