Bogen er et essay for litterater og andre feinschmeckere med forkærlighed for denne store åndsskikkelse.
Der er 3 personer involveret i denne litteraturanalyse - Marcel Proust (fransk forfatter 1871-1922), som er den det hele drejer sig om, Henri Bonnet, som har skrevet essayet, og om hvem jeg kan sige: han er født 1904 samt endelig Vagn Sørensen, der har oversat og skrevet forord samt konklusion til den danske udgave. Heller ikke ham bliver der oplyst meget om i denne lille udgivelse, der ikke gør meget væsen af sig rent grafisk. I det hele taget bærer bogen præg af en vis indforståethed. Jeg har ikke selv læst Prousts På sporet af den tabte tid - hans hovedværk på 3200 sider, som er det værk essayet tager udgangspunkt i. For at forstå bogen kræves mere indsigt, end jeg kan præstere. Men så meget har jeg forstået, at værket afspejler Marcel Prousts egen homoseksualitet. Jeg kan derfor ikke vurdere det litteraturfaglige indhold, men blot sige, at det virker velunderbygget og præget af et dybt engagement.
Marcel Prousts hovedværk har selvfølgelig været genstand for en del litteraturtolkninger, men jeg har ikke fundet en tilsvarende monografi. Derimod artikler i flere bøger blandt andet i Verdenslitteraturens store forførere, 2005.
Et fint essay til belysning af sammenhængen mellem Marcel Prousts værk og hans egen kærlighedsorientering. Bogen er en smal sag for mennesker, som er godt inde i forfatterskabet og periodens andre skikkelser.