Film / fiktion / drama

Marcus


Beskrivelse


Marcus er økonomisk på røven, psykologisk er han et vrag, der blandt andet hører stemmer, og han savner sin datter. Han beslutter sig for at opsøge hende og alt ændrer sig. Måske! Drama til et voksent publikum, et karakterstudie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2023

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 17. mar. 2023

Marcus er økonomisk på røven, psykologisk er han et vrag, der blandt andet hører stemmer, og han savner sin datter. Han beslutter sig for at opsøge hende og alt ændrer sig. Måske! Drama til et voksent publikum, et karakterstudie.

Vi er i USA hvor vi møder Marcus. Marcus har det ikke godt. Han hører stemmer, han hører sig selv fra fortiden (som vi i filmen ser personificeret gennem andre skuespillere) og han har ikke mange penge. Arbejde er der ikke meget af og han overvejer at tage sit eget liv. Men så finder han ud af, at hans datter, som han ikke har set i lang tid, er gravid. Han beslutter sig for at opsøge hende, både for at hjælpe hende men også for at hjælpe sig selv. Måske er der håb? Baseret på instruktørens egen kortfilm med samme titel.

Det er en dyster skyggeside af det amerikanske samfund vi møder gennem Marcus. Mangel på job og manglen på at hjælpe dem, der er udfordret rent psykologisk. I den altdominerende hovedrolle som Marcus er Owen Miller forrygende, han bærer med stoisk ro den simple fortælling på sine skuldrer og han gør, at filmen bliver et vedkommende karakterstudie, hvor der i realismens mørke, trods alt også er håb. En smal lille film, som bestemt ikke er for alle, tempoet er meget lavt, men også en film der fortjener et publikum.

Af andre fine karakterstudier i hverdagsdramaer, der foregår i USA, vil jeg fremhæve de fremragende LuckyPaterson og PatersonAf andre fine karakterstudier i hverdagsdramaer, der foregår i USA, vil jeg fremhæve de fremragende Lucky og .