Bøger / skønlitteratur / roman


Beskrivelse


Beretningen om Jesu mor, Maria, og hendes liv og tilværelse sammen med sønnen indtil hans korsfæstelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2005

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 6. okt. 2005

Den 5. og sidste bog i serien Kvinderne i Jesu stamtavle. Hovedpersonen er Jesu mor, Maria, og historien tematiserer det kristne begreb lydighed mod Gud. Romanen opfatter Maria som en historisk person og kalder sin genre "historisk fiktion". Dvs. at Ny Testamentes beretninger om Maria bruges som et biografisk faktuelt skelet hvorpå forfatteren tilføjer psykologi og indre liv, sådan at Maria bliver en romanperson som den nutidige læser uden besvær kan leve sig ind i. Romanens formidling af historisk viden om perioden da Israel var under romersk herredømme, virker troværdig, og det er med til at understrege fremstillingen af den kristne myte om jomfruen der undfanger ved Helligånden, føder Guds søn og ser ham blive korsfæstet som absolut sandhed. Det kan lyde som en fæl gang fundamentalisme, men der er en oprigtig grundtone i bogen der går igennem både fundamentalismen og den lette, triviallitterære skrivestil og gør den grundlæggende gribende fortælling til effektivt romanstof. Bogens målgruppe er nok ikke stor, langt fra alle Bodie Thoenes læsere kan lokkes til at fortsætte her. Bagest studieguide til de dele af Bibelen der beskæftiger sig med Maria.



Informationer og udgaver