Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Marta og Knud til skolefest

Del af Mega

Beskrivelse


Marta og hendes ven, Knud, er til skolefest. Knud hader at danse, men så finder Marta heldigvis på en masse andet sjov, de kan lave på skolen. Det starter med, at de stjæler pedellens nøgler.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2018

af

af

Jeanette Pejtersen

d. 30. nov. 2018

Marta og Knud er til skolefest. Knud vil ikke danse, men heldigvis er Marta fuld af gode ideer til, hvad de så kan lave på skolen. Læs bogen og find ud af, hvad Marta finder på. Kan læses, hvis man er 8-10 år.

Marta og hendes ven, Knud, er til skolefest. Knud gider ikke danse, så Marta sørger for, at de får deres egen "fest" på en anden måde. De stjæler pedellens nøgler, og så går de ellers på besøg i skolens faglokaler. De åbner fx idrætssalen og tager alle redskaberne ud. Så inviterer de de andre børn ind til at lege "jorden er giftig", og de tager to kroner for det pr. person. Sådan bliver det ved, indtil de pludselig hører skolens røgalarm. Har det mon noget at gøre med den kage, de er ved at bage i skolekøkkenet? Teksten er delt ind i 13 kapitler med hver sin overskrift. Der er illustrationer i farver på mange af opslagene.

Rigtig god og sjov historie. Humoren virker ind imellem lidt voksen, fx i kapitlet "Ballondans" hvor Marta siger "døden skal have en årsag". Marta er i det hele taget "fremme i skoene" både mht. sprog og handling. Hun er lidt Pippi-agtig, og det er meget sjovt, og selvfølgelig også lidt urealistisk.

En anden let læst bog, som også handler om venner og skole er fx Er der nogen?. Den er i serien "K for Klara". Der sker også noget meget spændende og anderledes, end det børnene plejer at opleve på deres skole.