Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Marv & ben - Frank

Del af Marv & ben

Beskrivelse


Da Frank var i live, forvoldte han sin egne datters død, og han er ikke blevet mere mild som spøgelse. Det må Josefine sande, da hun besøger klassekammeraten Casper, som bor i Franks gamle hus.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2015

af

af

Stine Veisegaard

d. 1. sep. 2015

Da Frank var i live, forvoldte han sin egen datters død, og han er ikke blevet mere mild som spøgelse. Det må Josefine sande, da hun besøger klassekammeraten Caspar, som bor i Franks gamle hus. Gys. Fra 11 år.

Josefine og Caspar går i 8. klasse. En dag inviterer Caspar Josefine med hjem. Flere rum er aflåste og intet er i stand til at gro i haven. Caspar indvier langsomt Josefine i husets dunkle hemmelighed, og sammen beslutter de sig for at undersøge sagen. Måske de sammen kan ophæve forbandelsen? Bogen er en del af serien "Marv og Ben", som er selvstændige bøger, hvor indholdet er gys, gru og uhygge. Det er forskellige forfattere, der skriver bøger til serien. Denne bogs forfatter har tidligere udgivet bøger i serien, senest Marv & ben - dukken.

Bag den mystiske forside gemmer sig et godt gys. Gyset bliver langsomt bygget op og kulminerer til sidst i et brag af uhygge. Rammen er uforklarlige hændelser, uhyggelige begivenheder i fortiden og en slutning, der får historien til at hænge rigtig godt sammen. Bogen har korte sætninger og et let sprog og er derfor hurtigt læst.

Der findes et utal af gyserbøger, der på samme måde underholder kortfattet og effektivt fx serien Gåsehud. "Marv og Ben" har skiftet forlag, og dette er andet bind fra det nye forlag. Selvom forsiden har ændret layout, er tone og indhold stadig det samme.