Svane og Birk fra rejseholdet skal denne gang finde en seriemorder, der dræber unge piger, men det er unge Frank Søndergaard, der med stædighed løser gåden. Det store problem er, at da manfinder den formodede drabsmand, har han begået selvmord før det sidste drab. Erik Otto Larsen skriver bedre og bedre og kan stykke en overraskende intrige sammen, selv om det er persontegningen,der er hans helt store styrke. Alle bogens personer har liv, og egentlig er hans bøger lige så meget psykologiske romaner som krimier. Bogen siuges i een mundfuld - for selv om læseren hele tidenved besked, er spændingen på højtryk hele vejen. Vi får et godt indblik i morderens / mordernes drivkræfter og også en barsk kommentar til vort samfunds behandling af sindslidende. Forfatterensidste bog Manden der holdt op med at smile, 1990, sendes i efteråret som TV-serie på DR, hvad der nok skal skabe velfortjent efterspørgsel på det gode, danske krimiforfatterskab.