Det skinner tydeligt igennem at den unge amerikanske forfatter er vokset op i Japan. Hun rammer fint en stiliseret japansk tone i denne psykologiske fortælling om forholdet mellem far og søn. Hun har en stor viden om japansk tradition og væremåde der er så grundlæggende forskellig fra den vestlige. Rammen er et Japan splittet mellem det gamle traditionsbundne samfund og den nye vestlige indflydelse i slutningen af det 19. århundrede. Kiyoki er født og opvokset i traditionens højborg Kyoto hvor hans familie er tilknyttet det gamle Noh-teater. Bedstefaderen er en af de store Noh-skuespillere og faderen en berømt maskeskærer. De nye tider banker på, og teatret er hendøende. Kiyoki svigter familietraditionen; han vil ikke være maskeskærer, men kunstmaler, og han længes mod den vesteuropæiske verden. For at overleve sælger han de gamle Noh-masker og Noh-dragter til vesteuropæiske opkøbere. Prisen er høj for dette brud med fortiden; Kiyoki betaler med at blive en fremmed både i Frankrig og i Kyoto. Foruden det indblik, man får i det japanske samfund og traditioner, er bogen en fremragende skildring af hvordan faderens triste liv nedarves til sønnen. En velskrevet, melankolsk bog om vanskelige familieforhold og generationsoprør i en anderledes ramme.