Maskiner sanser ikke hud

Den første del af denne ungdomsbog viser en Jürgensen i fin form med et godt plot og med mange mulige slutninger. Den ca. 20-årige Johnny er overbevist om, at han er en maskine med den mission at skrive en bog. Bogen er under fabrikation, og teksten kommer til ham som tal i en maskinkode, han ikke selv kan læse. Denne side af ham forstyrres af den ret indbydende, men alt for distraherende Diana, der gerne vil i lag med ham. Han må fjerne problemet og beslutter sig for at gøre det med en mukkert. Her midtvejs skifter bogen både stil og målgruppe. Fra at være en underholdende bog om et ungt menneskes problemer med identiteten bliver det til en science fictionroman, men uden at slutningen kommer til at hænge ordentlig sammen med begyndelsen, fordi det pludseligt går for stærkt, så de løse ender ikke knyttes sammen uden postuleringer. Jeg bringer her (næsten) den overraskende løsning: Diana viser sig 100 % at være en robot, mens Johnny er den eneste overlevende af 200 mennesker fra et af de rumskibe, Jorden sendte op for at sikre artens overlevelse. Han har dog som følge af en skade undervejs fået indopereret en maskindel, der har fjernet alle følelser. Bogen fuser noget ud og vil nok efterlade en del læserne i vildrede med intentionen.

Læs hele vurderingen

Den meget produktive Dennis Jürgensen er igen klar med en ny ungdomsbog. Denne gang med basis i science fictiongenren, og læseren, fra 12 år og opefter, bliver da også fra starten ledt ind på emnet med et citat fra filmen "Blade runner", og da bogen indledes med at hovedpersonen starter med at tage en slurk af en hvid plasticflaske med motorolie, og samtidig føle velbehag, er læseren på: Vi har at gøre med en maskine, en robot, en replikant i skikkelse af den 19-20-årige 3.g'er Johnny. Eller har vi? Jürgensens evne til med jævne mellemrum at dreje sin fortælling i forskellige retninger forsages heller ikke i denne bog, ligesom hans små humoristiske sidebemærkninger også forbliver intakte i en ellers generel alvorsfuld tone. Johnny er overbevist om at han er en maskine med en særlig opgave til at skrive en bog i koder. Han fornægter samværet med jævnaldrende kammerater og forsøger også at undgå den store kærlighed i form af den smukke Diana Limann, men alt viser sig dog ikke helt at være som vores hovedperson forventer. Det lykkes ikke fuldstændigt Jürgensen at fastholde sit spændingsmoment, ligesom hovedpersonerne synes at flyde lidt ud efterhånden som handlingen skrider frem, men bogen skal dog nok finde vej til forfatterens mange fans.

Læs hele vurderingen