Bøger / faglitteratur

MC-drømme : fart, frihed og fed lyd


Beskrivelse


Gennem samtaler med ti vidt forskellige motorcykelkørere fortælles om oplevelserne, friheden, naturen, venskaberne, suset ved at køre hurtigt - alt det irrationelle som definerer essensen af livet med motorcyklen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2006

af

af

Knud Weile

d. 18. apr. 2006

Med udgangspunkt i lange interviews med ti vidt forskellige mc-kørere fortæller forfatteren om det danske motorcykelmiljø, og om nogle af de typer, der befolker det. Man kommer ganske tæt på de interviewede, der absolut ikke er dusinmennesker, hører om deres privatliv, får i detaljer præsenteret deres elskede motorcykler og orienteres om klublivet og fællesskabet mellem mc-kørere på tværs af sociale skel og landegrænser. Der rundes af med lidt sociologisk stof om motorcykelfolket og forfatterens praktiske og fornuftige vejledning omkring sikkerhed, udstyr og anskaffelse af den rigtige motorcykel - suppleret af henvisninger til hjemmesider og lidt litteratur om motorcykler. Det er en bog, hvis layout og stemningsfulde sort/hvide fotografier signalerer særklasse, og hertil er det en godt skrevet og informationsrig bog, der er oplagt læsning for alle m/k, der bevidst eller ubevidst har drømme om at springe ud som mc-kørere.



Informationer og udgaver