Bøger / skønlitteratur / roman


Beskrivelse


Kriminalroman. San Franciscobetjenten Kate Martinellis makker, Al Hawkin, skal giftes, og Kate har påtaget sig at huse hans tilkommendes kvikke datter Jules under bryllupsrejsen. Og så bliver Jules kidnappet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 1998

af

af

Per Månson

d. 2. dec. 1998

Dette er den amerikanske forfatters 3. bog på dansk med San Franscisco-betjenten Kate Martinelli i hovedrollen. Tidligere udkom Et farligt talent, 1995 og Narrespil, 1996. Sideløbende udgives hendes historiske krimiserie om pige Mary Russell og den pensionerede Sherlock Holmes. Martinellis makker, Al Hawkin, har endelig overtalt Janie til ægteskab. Janies overintelligente datter, Jules, beslutter at bo hos Martinelli under parrets bryllupsrejse, men på en tur forsvinder hun sporløst i et område, hvor en berygtet seriemorder med lyst til unge piger huserer. Forsvindingen griber dybt ind i Martinellis privatliv, der ikke fungerer for godt i forvejen. Jagten på seriemorderen og på Jules er medrivende skildret og spændingen er gennem hele bogen helt i top. Minelli bliver et mere og mere vedkommende bekendtskab, der i højere grad end mange medsøstre fra andre femi-krimier, meget agerer på egne betingelser uden nødvendigvis altid at skulle være "tougher than the rest". Med barn er i ordets bedste betydning mere traditionel og lige til at gå til end de to foregående bind, den er uhyre velskrevet og engageret og henvender sig til alle elskere af en god, nutidig krimi.


Kristeligt dagblad

d. 6. apr. 1999

af

af

Mie Petersen

d. 6. apr. 1999



Informationer og udgaver