Den eneste fornyelse dette Garfieldalbum rummer er såmænd serienummeret! Der er ingen fornyelse i konceptet, ingen nye personer, ingen udvikling i tegnestilen, men det er album nr. 26. I en vis forstand må man sige, at det er godt gået, men endnu mere forbløffende er det dog, at der stadig er læsere og fans, der holder ved. Trofasthed er en dyd, så hvis man trofast køber en sjat af dette nye album, så vil en trofast flok børn og voksne låne det og trofast fnise ad den samme gamle standardvits, selv om lektøren endnu en gang trofast har rystet på hovedet over dårskaben.