Bibliotekernes vurderingd. 2. juni 1999afafSøren Brunbechd. 2. juni 1999Grundloven har 150 års jubilæum i år, og anledningen bliver brugt til at tage den frem i lyset og undersøge om indholdet stadig står sig i versionen fra 1953. I bogen her skriver folketingets formand Ivar Hansen forordet, og det følges af bidrag fra seks politikere, to teologer og en jurist. Mest plads får Harald Nielsen der er generalsekretær i Det Danske Missionsselskab. Han skriver om de folkelige vækkelser i begyndelsen af 1800-tallet som forudsætninger for grundloven og om den priviligerede stilling folkekirken fik. Det er også debatten om det rimelige i at bevare folkekirkens særstatus der er emnet for biskop Kresten Drejergaards bidrag. Fhv. ombudsmand Lars Nordskov Nielsen skriver om menneskerettighedernes placering ved en eventuel revision, mens politikerne i forfatterpanelet diskuterer grundloven fra forskellige vinkler og har forskellige vurderinger af hvor tiltrængt en revision er. Den gældende Danmarks Riges Grundlov er gengivet i sin fulde ordlyd bagest i bogen. Det er vægtningen af kirkens forhold der adskiller bogen fra Folkestyrets lov. Grundloven 150 år(1999) der var en tilsvarende debatbog. Interessen for grundloven er som nævnt stigende, men det er svært at forudse om den vil holde ved ud over jubelåret. Læs hele vurderingen