Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Med på noderne : grundbog i sang & musik


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. jan. 2006

af

af

Søren Brunbech

d. 3. jan. 2006

En bog der henvender sig til voksne amatørkorsangere, og specielt til dem, der ikke har særlige musikalske forudsætninger. Erhard Bruun har en baggrund som korleder gennem en menneskealder, og det er erfaringer herfra han bygger på, når han her på en letforståelig måde forklarer de basale musikbegreber og giver en introduktion til de sangtekniske udfordringer, korsangerne bliver stillet over for. Det første kapitel forklarer fra bunden, hvordan man læser noder, og fx hvad de forskellige tempo– og styrkebetegnelser betyder. Senere tager bogen fat på tekniske discipliner som vejrtrækning, klang og tekstudtale, og sidste del er en beskrivelse af forskelligt nyttigt baggrundsstof for korsangerne, med bl.a. afsnit om opvarmning, direktion og hvordan man agerer til koncerter. Bogen udkom i første udgave i 2002. Indholdet er stort set uændret, men i den nye udgave er layoutet mere professionelt og indbydende. Der er flere og bedre illustrationer, og der er også tilføjet flere øvelser. Det er en god og nyttig bog for målgruppen af korsangere, og der findes ikke andre tilsvarende bøger om emnet på dansk.