Rønn, der senest skrev digtsamlingen I komahvide sko fra 2005, samarbejder i sin nye samling med grafikeren Sundien, der med sine små s/h stregtegninger fint komplementerer digtene. Her er flere end 40 digte. Om at digte handler netop samlingens sidste digt. Her fortjener Rønn fuldt citat og nul analyse.: "At digte er/ at bevæge sig mellem drøm og virkelighed/ at drømme er/ at elske ud over sig selv/ at elske er/ at skrive digte i kød og blod/ se der er hun båret af lys/ gribende efter virkelighedens kant." Det digt alene synes jeg er samlingen værd. Men ellers kommer vi vidt omkring i det nok lidt mørke digteriske univers, der også åbnes i Rønns tidligere samlinger. Man kan tydelig fornemme den fortættede psykiske stemning og det alment menneskelige genkendelige fx i digtet "Indeniudenpå", hvor digteren "i en sydende lyd/ fra en termokande" funderer "underligt som mine fødder/ støder på i skoene". Den slags dage kender vi alle. Ligeledes i "Fredag den 13.", hvor "jeg har tabt mine nøgler/ og glemt min pung". Eller når nærvær bliver til fravær: "Jeg vil bare stå og sige ingenting/ og tænke på hvor præcist/ vi gik fejl af hinanden." Om at være til stede i nuet og måske finde sig selv fortæller et digt: "Om 10 år er jeg måske død/ så jeg har travlt/ med at sidde og betragte/ små dråber af uvidenhed/ blinke i græsset..." Dejligt berigende digtsamling, der kan læses af alle.