Bøger / faglitteratur til børn

Mekka


Beskrivelse


Om Mekkas historie, Muhammed og Islams opståen, det moderne Mekka, livet i Mekka, højtider, kunst og arkitektur samt Mekka under forandring. Med årstalsliste med historiske begivenheder, afsnitsvis ordbogsliste og små opgaveafsnit.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. dec. 1996

af

af

Birgit Hald

d. 20. dec. 1996

De tidligere bind i serien - S. Pirottas Jerusalem og Rom - kom i 1993 på forlaget OP, men forlagsskiftet til Hjulet har næsten ikke ændret på seriens layout og udstyr. Mekka er en udmærket bog, der kommer godt rundt om byens historie, kultur og udvikling. Samtidig beskrives Mekkas store betydning for verdens muslimer og den rituelle pilgrimsrute til de forskellige hellige steder i og omkring byen. Bogen har et pænt og overskueligt layout, og på alle sider er der flotte farvefotos af hovedsageligt mennesker, moskeer og udsmykning. Teksten er sat i to spalter og skrevet i et forholdsvis enkelt sprog, der kan læses fra 12 år. I slutningen af hvert kapitel er der en lille "ordbog" med forklaringer på bl.a. specielle udtryk, og nogle steder stilles mere eller mindre krævende opgaver som f.eks. at sy et kameldækken eller beskrive en pilgrimstur, som om man selv gjorde den. Bagest er der en oversigt over vigtige begivenheder i Mekkas historie og et register. For samme aldersgruppe er Mekka kort omtalt i S. Honeymans Saudi-Arabien (1994), L. Møller Jørgensens Saudi Arabien (1993) og N. Stahlschmidts Saudi-Arabien (1988). For de lidt yngre beskrives en pilgrimsrejse til Mekka i Jeg er muslim af J. J. Nygaard (1991).


Bibliotekernes vurdering

d. 20. dec. 1996

af

af

Else Kristensen (skole)

d. 20. dec. 1996

En flot og meget aktuel og vedkommende bog der tegner et fint portræt af muslimernes hellige by. Den er inddelt i 14 afsnit, hvoraf det sidste er en oversigt over de vigtigste begivenheder i Mekkas historie. Sidst er der et meget fyldigt stikordsregister. Bogen fortæller primært om byen Mekkas historie fra oldtiden til i dag, men samtidig fortæller den også historien om Muhammed og islam. Vi hører om islams udbredelse, og om det moderne Mekka hvor invasionen af pilgrimme hvert år vender op og ned på livet for indbyggerne i de 14 dage højtiden varer. De to sidste afsnit handler om kunst, arkitektur og byens forandring i takt med udviklingen. Den tospaltede tekst er sat med store meget læservenlige typer og gjort overskuelig ved mange underafsnit. De smukke fotografier fortæller meget og spiller fint sammen med teksten. Sproget er mundret, og svære ord bliver forklaret efter hvert afsnit. Bogen henvender sig til folkeskolens ældste elever, og kan finde anvendelse i religions- og historieundervisningen, i tværfaglige sammenhænge og i forbindelse med den selvvalgte opgave og projektopgaven i 9. og 10. klasse.


Folkeskolen

Årg. 114, nr. 14/15 (1997)

af

af

Knud Helge Lysholm Larsen

Årg. 114, nr. 14/15 (1997)


Børn & bøger

Årg. 50, nr. 4 (1997)

af

af

Kirsten Andersen

Årg. 50, nr. 4 (1997)