Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Mekong - langs en flod i Sydøstasien


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. nov. 2003

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 27. nov. 2003

Den 7. bog i serien Go global, som før har behandlet lande som eksempelvis Cuba, Storbritannien og områder som eksempelvis Mellemøsten. Her er det så den store flod - den 12. største i verden - der bringer læseren på en rejse gennem Sydøstasien, hvor ca. 75 millioner mennesker er afhængige af floden. Bogen kan godt stå alene, men den er lavet til undervisningsbrug, så har skolen abonnement på den tilhørende nettjeneste, kan eleven udbygge bogens oplysninger og blive ledt gennem forskellige aktiviteter. Det er heller ikke nødvendigt at læse bogen fra en ende af, man kan arbejde med de enkelte afsnit som det nu passer til den opgave, der er stillet. Bogen indledes med en kort oversigt til eleven om dens brug, et overskueligt kort og så kommer afsnit om historie, befolkning, religion, fisk, vand, krig, om at være ung ved Mekong, miljø og så også lidt om fremtiden. Alt i et godt sprog og støttet af skarpe og velvalgte illustrationer. Sproget er ikke helt let læst, så brugen vil være fra ca. 12 år, hovedsagelig til geografi og projektopgaver. Sidst i bogen en lille faktadel og et stikordsregister samt en oplysning om, at Danida har støttet samarbejdet i regionen siden 1995. Organisationen står da også bag den eneste nyere bog til målgruppen hvor Mekong er hovedemnet, nemlig Mette Holms Mekongfloden - vandenes moder fra 2001.