Melanin

Er man til digte om kultur og danskhed, anbefales disse anklagende digte om at være sort og udsat for dansk racisme.

Melanin er det pigment, som bestemmer et menneskes hudfarve. I disse digte spiller hudfarven en central rolle. Digtes jegs afdøde mor var mulat med en hvid far og mørk mor, hvilket gør jeget til kvart sort: "mulat: / halvt HVID / halvt abekat / eller sådan noget // kvadron: / kvart... / og noget / ellers ikke rigtigt noget // jeg defineres af det / jeg næsten ikke er // og jeg er ikke andet". Spørgsmålene om identitet og etnisk og nationalt tilhørsforhold løber som en rød tråd gennem digtene. Der søges i historiebøgerne om slavernes undertrykkelse, i teoribøgerne og i erindringerne, men der findes tilsyneladende intet sprog, kun diffus vrede for den unge mand. Til sidst får han selv et barn: "fremmed vil jeg altid være (...) men måske vi / kan bygge / i vores skygge".

Håbet anes, imens forsonligheden virker fraværende. Digtene drives af vreden og en logik, som reducerer verden til et spørgsmål om sort og hvid, god og ond, offer og bøddel.

En digtsamling om dansk racisme, som også bruger vreden som drivkraft, men dog har en befriende selvironi, er Yahya HassanWhite girls . Se desuden Christina Hagens White girlEn digtsamling om dansk racisme, som også bruger vreden som drivkraft, men dog har en befriende selvironi, er Yahya Hassans Yahya Hassan. Se desuden Christina Hagens .

Læs hele vurderingen